Sommeren er over os, og i CO2Vision ser vi tilbage på et første halvår med vigtige skridt i arbejdet for en grøn og konkurrencedygtig fremtid i Nordjylland. Vores nye roadmap markerer et afgørende skridt fra vision til virkelighed – en strategisk plan for, hvordan regionen kan spille en central rolle i udviklingen af CO₂-fangst, -transport, -anvendelse og -lagring (CCUS).
Vi har også haft særligt fokus på SMV’ernes rolle, som både motor og medspiller i den grønne omstilling. En bæredygtig fremtid kræver, at det også er god forretning – og det skal vi lykkes med i fællesskab. Derfor tilbyder vi nu gratis kurser i grøn teknologi, som giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at omsætte ambitioner til konkret handling.
Vi ser frem mod et efterår, hvor vi sætter endnu mere tryk på indsatsen. Vi lancerer nye arrangementer, dykker ned i branchens udfordringer og samler hele værdikæden – fra ekspert til operatør – så vi kan arbejde sammen mod fælles mål.
Et vigtigt højdepunkt bliver den grønne konference NET ZERO pathways den 21. oktober, hvor årets tema er "Grøn energi og CCUS". Her præsenteres vores Roadmap på scenen og deler de anbefalinger og indsigter, som skal være med til at positionere Nordjylland som en international foregangsregion inden for grønne teknologier og CCUS.'
Tak for jeres engagement – vi glæder os til et efterår fyldt med ny viden, samarbejde og grøn handling.
Rigtig god sommer ønsker hele konsortiet bag CO2Vision. |